1. søndag i advent 2020

Læsning

 Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: »Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.« Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!« Matthæusevangeliet 21,1-9

Prædiken

Indtoget i Jerusalem hører vi her i dag. Det er en tekst vi kommer til at kende godt, hvis vi går i kirke, for vi får den to gange om året, i hvert fald, når vi læser fra første tekstrække. Det må være en vigtig tekst, siden den, som den eneste, læses to gange. Hvorfor mon?

Guds indtog i Jerusalem, den hellige by. På hebraisk hedder den Yerushalajim. Første del af ordet Yru betyder ”by”. Anden del af ordet kender vi næsten: Shalom. Det er en brugt hilsen i Israel, og den betyder: Fred!  Ordet for fred shalom kommer af en rod som hedder SHM. Og SHM betyder noget i retning af helhed. Så at leve i fred handler altså om at være hel. Lever man i ufred, er der noget der er gået i stykker, helheden er brudt. Jerusalem betyder altså fredens by, den hele by. For der er jo ikke fred i Jerusalem i dag og det var der heller ikke dengang.

Det er som det er i os mennesker. Der var ikke fred i os dengang og det er der heller ikke i dag. Men det skulle der være.

Og for at vise os vejen til freden, så kommer Jesus os i møde. Og det er så fundamentalt vigtigt, at vi skal have det ved kirkeårets start. Læg mærke til at han kommer til os. Vi skal ikke rejse ud for at finde ham, han kommer til Jerusalem, han kommer til os.

Og måden han kommer på, lad os se på den. For den måde siger noget om hvordan vi finder den, den fred, der altid er så svær for os mennesker.

Jesus kommer ridende på et æsel. Vi hører om hvordan, Jesus nøje fortæller disciplene, at de skal gå hen og hente et æsel, det bliver udførligt beskrevet hvor og hvordan det står. Jesus har simpelthen udvalgt et æsel til opgaven. Det er altså ikke ligegyldigt med det æsel.

Der står i Matthæus, at det var for at profetien fra det gamle testamente skal gå i opfyldelse. Det er i Zakarias bog kapitel 9 vers 9 at der står om æslet.

Og ja, der er vist kun et æsel. Hebraisk poesi er nemlig sådan, at når noget skal understreges, så har man kun en mulighed at gentage det. Man har ingen udråbstegn eller understregninger eller fed skrift. Man gentager i stedet, så der står: På et æsel, på en æselhoppes føl. Så det er nok ikke så meget fordi Jesus rider på to dyr, men nærmere fordi det er vigtigt det her. Æslet har betydning!

Gud kommer os i møde på et meget vigtigt æsel. Ja man kan sige at æslet er en nøgle til freden. En nøgle eller en kode til fred. Den fred som skulle være i fredens by. Den fred som skulle være i dig og mig.

Den fred, som er der, men som vi bare skal finde. Og som vi kan finde hvis vi bruger

Æselkoden! Den kommer her

I antikken var æslet det dyr, man så mest ned på og anså for et slavedyr. Æslet har altså en lav anseelse.

På Jesu tid var æslet et hverdagsdyr. Det mest brugte transportmiddel. Det svarer til en helt almindelig familiebil. Jesus kommer os altså i møde i hverdagen.

Æslet er et nøjsomt dyr, det kan klare sig uden vand i flere dage. Det spiser græs, urter og småbuske og er ikke kræsne.

Æsler er langsomme. De er gode til at klare varmen og kan bære tunge byrder.

Æsler lever alene. De er ikke flokdyr som hestene

De har lange ører og en god hørelse. Til gengæld er det ikke så rart at høre på deres skryden,

Selma Lagerlöf fortæller, om hvordan æslet fik sine lange ører…

Anseelsen. Hvis du vil have fred, så skal du ikke gå så meget op i hvad andre folk tænker. Jesus tog på ingen måde hensyn til den slags.

Hverdagen. Jesus vil møde os i vores hverdag, der er flest hverdage. Gud er ikke bundet til helligdage, ja han er heller ikke spærret inde i kirken. Få øjnene op for at Gud er til stede overalt og gør det at huske på det til en del af din hverdag. Det er trods alt hverdage, der er flest af i vores liv.

Nøjsomhed. Uha et ord at flage for her i adventstiden. De fleste tænker på sådan en passivt aggressiv holdning, hvor den ”nøjsomme” sidder og kigger misundeligt på det de andre har. Og med falsk beskedenhed siger ”næh nej det har jeg sandelig ikke brug for!”.

Men i virkeligheden betyder nøjsomhed noget helt andet. At nøje kommer af det oldnordiske  nœgja(st) afledt af gnógr som betyder 'tilstrækkelig, nok' [1] At nøjes er at tro på at der er nok. Vi mangler ikke noget. At tro på at der er nok. Det er en fantastisk tanke, som man roligt kan lade brede sig. At tro på man har nok. Nok ting, nok mad. Nok kærlighed. Nok talenter. At se efter muligheder i det der er, i stedet for at tro, at man hele tiden skal have nyt eller mere.

At nøjes er en mavepuster til vores forbrugerkultur proppet med reklame og markedsføring. Hvor alle skal gøre sig bemærket, angste for at blive glemt.

Nøjsomhed er en af de smukkeste indre værdier, der virkelig bringer fred med sig.

Langsomhed. Skal alting foregå med vældig fart i dit liv? Er der meget jeg skal nå? Prøv at lægge bare lommer af langsomhed ind i din dag. Nu vil jeg vaske op langsomt, nu vil jeg spise langsomt.

Men lad være med at gøre det på motorvejen, det er en dårlig ide. Men der faktisk mange ting man kan gøre langsomt. Og der er noget ved langsomheden der giver fred, med det samme

Alenetid. Gud er i fællesskabet siger vi tit. Vores protestantisk tradition er intellektuel; den er tanke- og handlingsorienteret. Har ikke så meget til overs for kontemplationen. Men uden den går det ikke, Jesus trak sig igen og igen tilbage for at bede. Det går ikke uden at have tid med sig selv.

Hørelsen. Hvor lange er dine ører? Hvor godt hører du? Måske er det dejligere at høre din egen stemme end at lytte til andre. Men prøv at lytte mere end du taler. Husk kontrasten mellem de bløde æselører og den skingre skryden. Hvis vi lytter med bløde ører til hinanden kan det gøre meget for andre mennesker og skabe fred i omgivelserne, mange konflikter undgås hvis vi lytter med bløde ører.

Hos Selma Lagerlöf fik Æslet hevet sine ører lidt længere af Vorherre før det kunne huske sit navn. Vi skal også tit hives en del i ørerne, før vi hører efter og forstå hvem vi er. 

Men tag Æselkoden med ud i ugen der kommer, så du kan huske hvem du er:

En aflægger af Guds fred.

At komme tilbage til freden er at komme tilbage til dig selv.

At finde fred er at blive hel igen.

Amen

[1] https://ordnet.dk/ddo/ordbog?q...