Juleevangeliet

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.

Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.

Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.  

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt.

Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:  Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!  

Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.«

De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Lukasevangeliet kapitel 2

Prædiken

Igen er det juledag. Igen har vi fejret Jesus fødsel. Og man kan spørge: Hvad betyder det for mig?

Kirkefaderen Augustin, som levede I det 4. århundrede sagde det sådan her: ”Hvad nytter det mig at Gud bliver født ind i verden hvis han ikke bliver født i mig. ”

En nutidig teolog[1] har sagt noget lignende: ”Hvilken gavn gør det mig, at Maria fødte Guds søn for 2000 år siden, hvis jeg ikke føder Guds søn i mig selv, i min tid,  i min kultur.” Og så sætter han det lidt mere på spidsen med ordene: ” Vi er alle udvalgt til at være Guds mødre.”

Jeg deler disse to tanker med jer, fra det 4. århundrede til det 21. for at understrege, at det ikke bare moderne og egocentrerede mennesker der tænker sådan: Hvad betyder det for mig?

Julen er mere end en fejring af den historiske begivenhed, fødslen af Jesus Guds søn. Faktisk mister julen sin mening, hvis den ikke får personlig betydning for os. Som det blev sagt: Hvis ikke vi hver især bliver Guds mødre (m/k). Jesus skal, som Augustin sagde, ikke bare fødes i verden han skal fødes i mig. At Jesus fødes i mig er et udtryk for en åndelig bevægelse. Man kunne kalde det en vandring eller en udvikling. En forandring i vores bevidsthed.  

Mange af os har urolige hjerter. Vi hviler ikke i vores center, men vores humør og tilstand i det hele taget er afhængig af, hvad der sker i vores omgivelser og hvordan mennesker omkring os opfører sig. Det er helt normalt at leve sådan, men det er langtfra fredfyldt. At finde fred i hjertet handler om at komme til det sted, hvor man ved at inde i orkanens øje har man altid et fredfyldt center, et anker. At finde den fred kan man kalde ”at lade Jesus blive født i hjertets krybberum”.

Juleevangeliet kan læses som en fortælling, hvor alle elementerne symboliserer trin på denne livets mageløse vandring. Stationer undervejs, som alle er nødvendige. Stationer, som vi besøger i slalom, i zigzag, frem og tilbage. Hvordan vi bevæger os er der ingen regel for, men smukt er det når vi lander i lyset.

 Maria er en almindelig pige, det er ikke noget der er forbeholdt en særlig type. Hun er derhjemme og får besøg af Gabriel (betyder Guds kraft) siden af Guds Ånd.

Det sker altså midt i hverdagen. Midt i det almindelige liv. Fordi Gud vil det. Når vi mindst venter det. Vi er alle, som Maria, på samme tid udvalgte og helt i din almindelige. Det vigtige er vores reaktion. Maria forstår det jo ikke. Jeg ved hverken hvordan eller hvorfor. Men jeg gør som Gud vil. Vi vil gerne have tænkt det hele til ende og vide hvad der skal ske hvornår, men åndelig udvikling kan vi ikke selv have en plan for. Maria anede intet og forstod endnu mindre. Hun sagde bare ja.

Det første der sker er at Josef begynder at undre sig. Og det kan man godt regne med, når navlestrengen til Gud begynder at røre på sig, så kommer der tvivl og undren. Både i os selv og i folk omkring os.  ”Er du blevet hellig?” vil familie, venner og kollegaer måske spørge en kulturkristen, som forvilder sig ind til højmesse. (Josef undrer sig)

Men de er kun indtil dine venner selv får et møde med en engel- (Josef og englen). De vil undre sig indtil de selv oplever noget lignende. Josef vil først skille sig fra Maria, men efter sin drøm, støtter han hende. Og det har man brug for på en åndelig vej. Du vil også finde mennesker, der støtter dig, mennesker der selv er blevet rørt af englevinger. En kvinde, der slev har englesyner fortæller hvordan hendes mand ikke forstår så meget af det. ”Han går ikke i kirke og forstår ikke, hvad jeg oplever med engle. Men når jeg er på pilgrimsvandring til kirkerne i området, ringer jeg til ham, så kommer han med kaffekurven, og så får vi en dejlig dag ud af det.”[2]  Sådan kan det åndelige og det mere pragmatiske sagtens følges ad, det er helt som det skal være.

Den åndelige vandring kan være lang og besværlig.  (rejsen til Betlehem) Ydre omstændigheder og ting der sådan set er fuldkommen verdslige og helt ude af vores kontrol (folketællingen), sætter ofte noget indre i gang. Ydre besvær er tit en indre iværksætter. Et liv, der tog en vildvej, en afvej eller en omvej. Betlehem kan både betyde stridens hjem og næringens sted. Det vi slås med, kan blive til næring på den åndelige rejse.

Josef og Maria rejser til Josefs fødeby og måske det, vi skal finde er det, vi havde da vi blev født. Barnets himmerige. Himmeriget indeni (Josefs fødeby)

Stald er et sted hvor der er dyr (Stalden)

Hyrderne på marken er analfabeter, de kan hverken læse eller skrive. De er udenfor i naturen døgnet rundt og de er sammen med dyrene. De repræsenter sammen med stalden vores kropslige, instinktive og dyriske sider. Det man kunne kalde den laveste det, af mennesket. Lavest i den forstand at de er fundamentet, klangbunden. Det kropslige og sanselige er en del af den åndelige vej. Tiden sammen med børn og dyr, i legen glæden og det umiddelbare. Dyrene er i livets strøm uden modstand og uden betænkeligheder, de hviler i sig selv, ren glæde og ren energi. De løfter os hver eneste dag og er virkelig som det hedder i skabelsesberetningen, ”menneskets hjælpere” på vejen mod Guds rige. Tiden i naturen. Tiden hvor vi arbejder i haven, på marken eller i værkstedet. Arbejder i hjemmet. Det fysiske er en station på vejen, som vi ikke må køre forbi. Åndelighed uden krop kaldes for inflation, den er oppustet og overlegen, har ingen bund. Det har nonner og munke altid vidst. De har altid arbejdet fysisk ved siden af bønnen, kontemplationen og læsningen.

Den anden ende af spektret repræsenteres af de vise mænd. De er i de øverste sfærer, de mentale og åndelige. Taget af huset er vigtigt men ikke vigtigere end fundamentet. De repræsenterer det mentale og det åndelige. De repræsentere vores vilje til at studere, læse og dygtiggøre os på den åndelige vej. Men også vores mod til på et tidspunkt at slippe klogskaben og bevæge os til visdommen. Den klogskab man ikke kan finde i bøgerne, men finder når det man har læst og det man har levet tager hinanden i hånden og bliver et. De tør gå mod lyset, mod stjernen. Guds uskabte lys hinsides ordene og forstanden. Og det lys fører dem til stalden, til krybberummet, hvor barnet ligger. I visdommen er det kostbare skatte, som man kan leve af hele livet (guld røgelse og myrra).

Når du har prøvet hvad det vil sige at have Guds fred i hjertet, så skal du jo ud i verden med den.  Aldrig så snart Maria og Josef er taget af sted, før Herodes vil dræbe barnet. Og for at beskytte ham må de rejse til Egypten.

Jo mere smag du får for Guds fred, jo mere tydeligt bliver det, at dit livs allervigtigste arbejde skal være at finde en måde at leve på, så freden forbliver levende i dig. Du bærer den med dig. Og du skal passe på den. Og for at det kan ske er alle juleevangeliet stationer nødvendige. Dit ja, din tro og din tvivl. Naturen, legen, kroppen. Sindet og alle de kloge tanker. Ånden og modet til at slippe det hele og gå mod lyset.  

Det er juleevangeliets fortælling om din vandring mod barnet i krybben.

Glædelig Jul.

Amen

[1] Matthew Fox

[2] https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/jeg-er-sikker-paa-der-ogsaa-findes-klisterengle