Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: »De har ikke mere vin.« Jesus sagde til hende: »“Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.« Hans mor sagde til tjenerne: »Gør, hvad som helst han siger til jer.« Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: »Fyld karrene med vand.« Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: »Øs nu op og bær det hen til skafferen.« Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin – han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op – kaldte han på brudgommen og sagde til ham: »Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.« Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham. Johannesevangeliet 2,1-11

Prædiken

Hvad har du mest lyst til? Endnu et par pump med håndsprit flasken og så ind i supermarkedet og lave corona dansen omkring hylderne, hvor man går i kæmpe cirkler uden om hinanden.

Eller en rigtig god flaske vin sammen med gode venner. Rigtig hyggelig aften, ja måske ligefrem en fest! Hvor stemningen er god og høj. Hvor der bliver danset. Og hvor der bliver snakket længe, langt og tæt.

Ja hvad har vi mest lyst til, hvad længes vi efter. Det er der vist ingen tvivl om. Vi trænger til vinens nærhed, mere end vi trænger til håndsprittens afstand.

Men lige nu er der ikke så meget valg. Den står på håndsprit og afstand. Og ikke på rødvin og nærhed. Selv spritfabrikkerne har omlagt prodiktionen, fra alkohol til at hælde i glassene til den der pumpes ud af plasticflasker på de smittebærende hænder.

Menuen står på afstand. Vi får virkelig lov til at prøve hvordan afstand mærkes. Heldigvis er det midlertidigt.

Afstand kendte man også til på Jesu tid. Man kan godt sige, at jøderne gik rundt i en konstant ”smittefare”. Det var ikke bakterier eller vira de var bange for. Nej de var bekymrede for at blive urene. Og det måtte man ikke være, for så ødelagde det ens forhold til Gud. Man skulle være ren for at være accepteret af Gud. Groft sagt.

Og man kunne blive uren af mange ting! Ifølge Moseloven var der både uren mad, urene dyr, urene mennesker. Urene kropsfunktioner. Ja det var ret svært, for ikke at sige umuligt at holde sig ren også selv om man bare sad derhjemme. Endnu værre hvis man færdedes ude i samfundet.

Der blev helt sikkert holdt god afstand og danset afstandsdans rundt om alle de urene væsner man kunne møde på sin vej gennem byen. Lidt ligesom vi gør i supermarkedet for tiden.

Men selv om jøderne holdt afstand, så var det stort set umuligt at undgå at blive uren. Og når skaden var sket, så var det ikke håndspritten man greb til, men derimod vand. Man havde renselseskar. Og det er sådan nogle kar, vi støder på i dagens tekst. Kar hvor man kunne rense sig, de stod ved indgangen, som håndspritten i våbenhuset, så man var sikker på at man ikke tog urenhed med ind i huset eller ud af huset.  

Hvorfor al den her renselse? Ja det stod jo i Moseloven. Den skulle man følge. Men det dybere formål var, at ethvert menneske skulle sikre sit forhold til Gud.

Når jøderne lagde så stor vægt på renselse, så handler det om deres gudsforhold. Hvordan de forstår Gud i forhold til mennesket. Og her tænker de, at der er en kæmpe afstand. En kæmpe afstand mellem menneske og Gud. Mennesket har en smudsighed, der hele tiden kommer igen og som kræver en løbende renselse. Dette skal ses i kontrast til Guds absolutte renhed. Man lægger vægt på modsætningen mellem Gud og menneske. Man havde virkelig et

Gudsforhold med afstand

For jøderne på Jesu tid var Gudsforholdet med afstand en permanent tilstand. Ja det er det faktisk stadig både for jøder og for mange mennesker, der lever inden for en lovreligion. Islam har også regler for rent og urent, halal og haram. Når man har forestilling om rent og urent, som noget der er grundlæggende for gudsforholdet, så er det ikke bare Gud man har afstand til, man må også holde afstand til andre mennesker. til mad, til dyr. Kan de gøre mig urene? Det er lidt som at leve i en coronapandemi uden ende.

Dette er baggrunden for dagens tekst. Teksten fortæller om det allerførste mirakel Jesus udførte. Han "åbenbarede sin herlighed", som der står i teksten. Eller som der står i teksten til i dag fra GT, hvor Gud siger til Moses: ”Jeg vil gå forbi dig i al min pragt og lade dig forstå, hvem jeg er”[1] Jesus gør det, han gør, for at vise os hvem Gud er.

Og i dag ved brylluppet i Kana tager Jesus det første skridt, han har sin debut.  Sit første mirakel. Og sikke et helt utrolig rystende og provokerende mirakel. Stedet for miraklet er renselseskarrene.

Afstandssymbolerne. Dem, der mindede jøderne om, afstanden til Gud, at de altid skulle rense sig, for at få lov til at stå i forhold til Gud. For at være god nok til Ham.

Jesus får renselseskarrene fyldt med vand, to til tre spande i hver. Og som et tegn bliver vandet til vin. Til den fineste vin, spandevis af den. Når vin måles i spande, så har den det med at gøre afstanden mellem mennesker mindre. Brugt i passende dosis, kan det være ret så fortryllende. Jesus tager afstanden mellem Gud og mennesker og forvandler den til nærhed. 

Her ved brylluppet i Kana siger Jesus med sit første mirakel:

Tiden er inde til at går fra gudsforhold med afstand til gudsforhold med nærhed. For Gud er helt tæt på dig, så tæt som bruden er på sin brudgom. Man kan ikke desinficere sig ind i Guds rige, for Guds rige er allerede dit.  

Og så blev der festet med vin i spandevis. Og lad os slutte af med en lille anekdote om hvorfor der skulle være så meget vin. Det fortælles at Hieronymus (f. 347), en af kirkefædrene fra oldkirken, at han engang mødte en mand, som havde regnet ud, at renselseskarrene ved indgangen til bryllupssalen hver havde kunnet rumme mellem 500-700 liter.

Manden spurgte lidt spydigt, om Hieronymus virkelig troede, at gæsterne havde været i stand til at drikke al den vin ved brylluppet i Kana?

Til det svarede Hieronymus: "Nej, vi drikker alle sammen af den endnu!" Amen

Sognepræst Anja Worsøe Reiff

[1] 2 Mos 33,19-20 (oversættelse fra Bibelen 2020)