2. søndag efter påske

Jesus sagde :»Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.

Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene.

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene.

Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.«

Johannesevangeliet 10,11-16

Det kosmiske hyrdeprincip

 Hyrden er den, der sørger for fårene. Sørger for at lede dem til steder, hvor der er mad og vand. Hvor der er ly for vind og vejr. Kort sagt den, der sørger for, at fårene får dækket alle deres behov. I dagens tekst kalder Jesus sig selv for den gode hyrde. Ordene er et ekko fra Ezekiels bog, hvor det er Gud, der kalder sig selv for den gode hyrde. Her bliver det understreget, at hyrdeomsorgen udøves med blik for det enkelte fårs behov: ”De vildfarne vil jeg lede efter, de bortkomne vil jeg føre tilbage, de kvæstede vil jeg forbinde, de syge vil jeg styrke, de fede og stærke vil jeg passe på. Jeg vil vogte dem på rette måde” (Ez 34.15-16) Der er altså tale om omsorg på et individuelt plan, hvor alle særlige behov bliver mødt. Som Jesus siger: ”Jeg kender mine får.”

Når Jesus taler om sig selv som den gode hyrde, så vil mange nok sige, at det betyder, at vi mennesker skal høre hvad Jesus siger, gøre hvad han siger, følge hans regler, og så skal det nok gå godt her på jorden. Og til sidst kommer vi i Himmelen.

Men der er mere end det. Og det mere forstår man, hvis man husker hvad der står i begyndelsen af Johannesevangeliet. Her er Jesus omtalt som det Ord, der var med til at skabe verden. Og det Ord, har sat sit fingeraftryk, sin signatur på skaberværket. Det er det, nogle kalder for ”Den kosmiske Kristus”[1]. Man kan tale om et ”kristusprincip”, der ligger i hele skaberværket, som et DNA. Og det princip er altså, når vi tager dagens tekst i betragtning, et hyrdeprincip. Dvs. et princip for vejledning. En vejledning, der altså ikke bare er givet af Kristus i mennesket Jesus. Men også af Kristus i skaberværket. Af kristusprincippet, virksomt til stede i alt, der lever. I dyr, i planter i mennesker i dig og mig. Og er vi i kontakt med det princip, ja så har vi hyrdeprincippet indbygget. Så vil vi få vejledning til hvad vi skal gøre, for at få dækket vores individuelle og kollektive behov.

Et godt eksempel på det indbyggede hyrdeprincip ser vi hos trækfuglene. De flyver fra syd til nord og tilbage igen, ja de kan finde tilbage til den samme rede, til den eksakt samme plet på jorden. De flyver efter solens bane og jordens krumning. De følger månens og stjernernes bevægelser. Og den nuværende forskning i fugles fantastiske stedsans opererer med den teori, at når fuglen kan finde vej, selv i overskyet vejr, så skyldes det formodentlig, at den navigerer efter jordens magnetfelter. At der i det lillebitte fugleøje er indbygget receptorer, der opfanger udstrålingen fra jordens magnetfelter. Forskeren siger, at hvis vi skal efterligne fuglens evner, skal vi bruge en kvantecomputer. Så næste gang du ser solsorten i haven, kan du jo tænke: ”Der flyver en kvantecomputer.” Og den kan ovenikøbet synge! Det kosmiske hyrdeprincip, helt naturligt.

Men faktisk har vi mennesker også den slags evner. Eller måske skal man sige havde. Den norske filosof Arne Næss var en stor fortaler for naturen og han blev engang spurgt om han var modstander af moderne teknologi. Nej, sagde han, ikke hvis teknologien er avanceret nok. Og så fortalte han om, hvordan naturfolk på Samoa i Stillehavet, med stor præcision kunne styre deres både uden om de livsfarlige koralrev, selv i høj sø. Navigatøren sad bagerst i båden og han kunne mærke på vibrationerne, der gik op igennem båden og op i hans egen bagdel. Og ud fra disse vibrationer kunne han signalere, hvad vej båden skulle sejle. Se det er avanceret teknologi, sagde Arne Næss. [2] Eller det kosmiske hyrdeprincip demonstreret, virksomt i et helt oprindeligt almindeligt menneske.

Man kan nok sige, at jo mere vi fokuserer ensidigt materielt på menneskelivet, tilværelsen og os selv, jo mere mister vi adgang til vores egen avancerede teknologi. Og jo mere er vi nødt til at genskabe den i ydre hjælpemidler, der bestemt er fremragende. Men tror vi at vi intet kan uden dem, bliver vi unødig afhængige og hjælpeløse.

Og hvis vi vil logge ind i vores egen indbyggede avancerede teknologi, så er vi nødt til at huske tilværelsens åndelige side. Gennem den åndelige side, gennem sjælen, hvor Guds billede ligger i dig kan enhver af os få kontakt til det kosmiske hyrdeprincp, DNA’et i hele skaberværket.

Jesus som den verdensomspændende, kosmiske Kristus, den gode hyrde, der altid leder dig, med visdom og kærlighed, til de steder, hvor alle dine behov bliver dækket til overflod.

Amen

[1] Richard Rohr The Cosmic Christ

[2] Gengivet i Lars Muhl ” Lyset i menneskets hjerte”. Lydbog ved 3t og 23 min