Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.«  Matthæusevangeliet 25,31-46

Prædiken

Når statsministeren kommer i sin herlighed og sundhedsministeren og chefen for sundhedsstyrelsen med hende, da skal hun stille sig ved sim talepult på pressemødet og hele befolkningen skal samles derude foran skærmene.

Og så skal hun skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene. Da skal statsministeren sige til dem ved sin højre side: Kom I som er vaccinerede og tag del i samfundet. Pas jeres arbejde, gå i fitnesscenter, i biografen ud og spise og på museum. For I har vist samfundssind. Og da skal hun også sige til dem der er på hendes venstre side: Gå bort fra fællesskabet, I som ikke er vaccinerede, til ensomhed og isolation. Mist jeres arbejde, jeres fritidsinteresser, køb ind på nettet og hold jer væk fra kulturlivet. Ud i skoven kan I gå, ud i naturen, det billige skidt med jeres hund, for I har ikke vist samfundssind. Gå bort til evig straf - Indtil I lader jer vaccinere med den frivillige vaccine.

Dommedag er på tapetet her på sidste søndag i kirkeåret, og evangeliet jeg lige læste for jer lød jo i høj grad som Vorherres store opdeling i et A og B hold. A holdt, dem der har gjort det rigtige og derfor tager riget i arv, hvad det så end betyder. Og så B holdet, dem der ikke har gjort det rigtige, og som derfor skal gå bort og ikke bare lukkes ude, men have ”evig straf”.

 Og rundt omkring i den corona plagede verden, der er der lige nu gang i denne her opdeling. På pressemødet her i starten af måneden, blev der for alvor skruet op for A og B holds retorikken, når der blev talt om de mennesker, der ikke ønsker at modtage den såkaldt frivillige vaccine. Man hørte vendinger som: ”En lille gruppe spiller ikke efter spillereglerne. Man bærer et stort ansvar for det danske samfund. Den lille gruppe ødelægger det for den store gruppe.”

Det er ikke kun i Danmark at det sker. Og så er der lande som Østrig. Her er der vaccinepligt, eller vaccinetvang. Man ved endnu ikke hvad repressalierne bliver. Hvor mange lande, der følger efter, kan vi ikke vide, men sikkert er det, at rundt omkring i verden bliver der raslet med sablerne og de mennesker, der har en anden holdning til sygdom og sundhed end den gængse får begrænset mulighederne. Et A og et B hold

 Og den metode kunne man få indtryk af bliver velsignet i dag af Vorherre selv? For når Jesus kan tale om sådan at inddele mennesker i A og B hold alt efter deres handlinger – og det ovenikøbet med voldsomme repressalier (evig straf), så kan vi vel også? Det er vel bare en naturlig konsekvens af ens egne handlinger - eller hvad?

Man kan sige at den her A og B holds manøvre bygger på en tankegang om dem og os. Der er mig - og så er der de andre. At de andre bliver vist bort dømt ude af Vorherre, eller af statsministeren og sundhedsmyndighederne, det har jo sådan set ikke noget med mig at gøre. Jeg har mit på det tørre.

 Ja for er det ikke også det samme vi hører i evangeliet? Der hører vi jo om opdelingen.

Men lad os træde et skridt tilbage og se på: Hvad er hele præmissen for den her opdeling? Præmissen for dommen, hvad dømmes vi på? Ja vi dømmes åbenbart på, hvad vi har gjort imod de andre. Eller hvad vi ikke har gjort. ”For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig!” Sådan siger Vorherre til B holdet. Mens A-holdet får at vide, at hver gang de har gjort noget godt for de svage, har de gjort noget godt for Gud selv. Så den grundlæggende præmis for den her dom er altså, at hvis vi tror vi lever for os selv, hvis vi tror at vi er satellitter, der svæver rundt løsrevet fra alle de andre, så tager vi fejl. Vi er tværtimod. Det betyder, at når vi gør godt for andre, så breder det sig som ringe i vandet. Og det samme den anden vej; at gøre ondt mod andre breder sig med lynets hast og skader i sidste ende os selv.

For vi er ikke satellitter, vi er forbundne.

 Men det har vi det med at glemme. Det gælder os alle sammen! Og jeg tror, at det her evangelium, med sit dramatiske sprog, skal male den yderste konsekvens op for os. Den yderste konsekvens af vores kollektive forglemmelse. Ruske os vågne og slå fast med syvtommersøm, at når vi går omkring og tror, at vi kan være os selv nok og være ligeglade med ”de andre idioter, der ikke vil vaccineres”. Så lever vi med en ”dem og os” tankegang. Og selv om det er helt normalt at gøre, så vil evangeliet fortælle dig og mig, at den yderste konsekvens af ”dem og os” det er dommen. Det er dommedag. Det er adskillelsen. Opdelingen. Altså den ultimative opdeling, hvor nogle bliver smidt ud i periferien, i B holdet. Ud i mørket med dem. Hvis de andre ikke har noget med mig at gøre, så er det jo lige meget. Bare ud med dem, det rører jo ikke mig.

Det det her, der kan blive virkeligheden. Ikke bare ved dommedag, men åbenbart i vores verden lige her og nu. Så måske det er sådan, at når vi dømmer og udskammer hinanden, så samler vi ganske simpelthen sammen til alle verdens dommedage. Til den dag, hvor det skal stå klart for os, at hver eneste gang vi laver en ”dem og os” fortællinger. Så laver vi en fortælling, der i bund og grund er en falsk fremstilling af virkeligheden.

VI gør det fordi vi kan lide det. Fordi det giver os muligheden for at sidde på den høje hest og føle os bedre end andre. Men allerede der har vi dømt os selv. Vi så det bare ikke.

Det er ens for os alle, men vi kunne ko lægge hånden på hjertet, og spørge os selv: Hvor godt kan vi lide dig selv, når vi gør det? Når vi svælger i en falsk følelse af at være ”bedre end”?

I stedet kunne vi overveje rummelighed. Barmhjertighed. Også over for mennesker, der på en eller anden måde er skæve. Overfor dem, der ikke hyler med flokken og følger strømmen. Overfor fritænkeren. Måske du selv har skæve sider, måske du selv nogle gange har lyst til at gå dine egne veje, måske fik du bare aldrig lov. Er der er en undertrykt fritænker inde i dig, der i samme manøvre kunne få lidt mere plads?

For i sidste ende er det som Jesus siger: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.

Amen