Denne hellige lektie skrives i Første Mosebog: I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag. Første Mosebog 1,1-5

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset. Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken

Hvordan var din juleaften?

På mange måder har julen i år været anderledes. Den har været et puslespil lagt i en ramme af restriktioner, nære kontakter og smittetal. Mange har haft ændringer i sidste øjeblik. Og jeg ved ikke om nogen har haft det helt som de plejer.

Alligevel, eller måske netop derfor, vil jeg spørge dig her på julemorgen: Hvad var det bedste ved din juleaften i år? Det kan være, det er meget let at finde. Det kan også være at du skal lede lidt. 

Måske var det maden, var sovsen lige i øjet i år? Rødkålen kogt til perfektion? Hele tallerkenens symfoni, der spillede så englene sang?

Måske var bordet pyntet og dækket med omhu? Lysenes skær i en nypudset lysestage.

Måske var det at gense et særligt, elsket menneske. Måske et barn.

Måske kunne du nyde synet af en 2-årig dreng, der rakte ud til et fad med kæmpestore klejner, tog én, betragtede den nøje. Og spiste den, med alvor og  nærvær, som kun 2-årige kan gøre det.

Måske var det samværet, at de var der, alle de kære mennesker omkring dig. Eller måske bare freden, da du gik ud ad døren. Stjernehimlen og den skæve måne, lykken over endelig at være hjemme hjemme igen og ligge i sin seng

Var du alene, så kan det have været noget du så i Tv'et der rørte dig. Nogle ord der blev sagt, eller musik du hørte. Måske noget morsomt.

Det kan også være, da du stod op i morges og så ud på et helt fortryllende hvidt landskab derude. En solopgang i symfoni af rosa og orange.

Hvad end der var det bedste ved dit juledøgn, så vil jeg invitere dig til at tage et "screenshot", som de unge ville sige. Et polaroid billede ville vi, der er lidt ældre, måske kalde det, af det smukkeste lyseste og mest glædesfyldte øjeblik fra dit juleaftensdøgn. Og se det for dit indre blik. Høre det for dit indre øre.

Og lad os så kæde det indre billede sammen med ordene fra skabelsesberetningen: Og Gud sagde: ”Der skal være lys.” Og der blev lys og Gud så at lyset var godt.

Ja, Gud så at lyset var godt. Men det var ikke der, i lyset, at det startede. Det startede i mørket . I tomheden. Da der var "øde og mørke over urdybet", som der står.  Der er i mørket at livet starter.

I tidernes morgen startede livet i det mørke urhav. Ude på marken og i haven begynder livet i den mørke jord. I menneskets biologi tændes livets gnist i kroppens hulrum og den lille celle deler sg og vokser i den mørke livmor. Der var mørke over urdybet og dette mørke er begyndelsen. Mørket er der bare. Det er ikke noget Gud skaber. Og i det mørke bliver lyset til.

Vi kan se det som et billede på eksistentielt mørke. Når verden omkring os bliver for mørk. Urimelighed eller ufrihed. Med ting der sker i vores private rum, splittelse og uvenskab måske. Eller bare ulykker der ramler ned om ørerne på os. En lurende fornemmelse af at noget ikke er som det skal være. Det er skabelsens lov at det nye altid bryder frem på baggrund af mørket. Og eksistentielt kan mørket være en katalysator.

Og her kommer lyset ind. Der skal være lys. Lysets er en viljesakt kunne man sige. Lyset er livet der bliver til. Det er gnisten, det bankende hjerte. Den hvide spire, der bryder gennem frøskallen og arbejder sig gennem jorden op til overflade. Eksistentielt er det vendepunktet, glæden. Det der bryder ind og jager mørket væk. Og her kan vi vende tilbage til vores billede fra juledøgnet. Dagen, aftenen morgenen. Den hellige nat. Det bedste og det smukkeste. Gud sagde der skal være lys. Og han så at det var godt. Der er ingen tvivl om, at lyset i vores liv er noget vi skal beslutte os for. Det er også noget vi skal værdsætte. Vi skal SE, at det er godt. Vi skal takke. Vi skal glæde os. Vi skal igen og igen fremkalde vores screenshot eller polaroid billede på den indre nethinde. Det er sådan at lyset opstår i livets mørke.

Det er ikke det samme, som at mørket skal jages væk. Mørket er og det hverken kan eller skal forsvinde. Lys og mørke eksisterer side om side. Men Gud har skilt dem ad. Eksistentielt set betyder denne adskillelse, at vi som mennesker skal være bevidste om, hvor vi står, Om vi er i mørke eller om vi er i lys. Bevidstheden retter sig imod det. Og det er aldrig vores opgave at skabe mørke. Men altid, at skabe lys. Først for os selv, ved at se, huske og glæde os over hvor godt det er. Og dernæst for andre.

Vi skal som evangelieteksten siger det om Johannes ”vidne om lyset”. Når du fremkalder de lyse øjeblikke og fastholder dem. Hvad enten det bare er for dig selv men endnu stærkere når du deler det med andre. Så vidner du om lyset, som Johannes gjorde det. Johannes betyder Gud har handlet nådigt og det er en fin sætning at have som understrøm i for vores snapshots af livet lyse øjeblikke. Lydsporet. Bønnen. ”Gud har handlet nådigt”. Prøv at høre den sætning for dit indre øre mens du ser billedet for dig.

Ofte glemmer vi at vidne om lyset, men vidner hellere om mørket. Det er sådan en permanent fejltilstand som vores bevidsthed hjemmevant smutter over i: Vi taler om mørket, alt det der er galt og trist og forfærdeligt og uretfærdigt. God hjulpet af vores medier, der jo ved, at der ikke er penge i gode nyheder. De vidner virkelig om mørket. Og der skal ikke så meget til før vi bliver deres medvidner.

Men lyset er i verden. Lyset der skabte verden, lyset der altid har været i verden, lyset der kom til verden i mennesket Jesus. Det lys, der oplyser ethvert menneske. Det er her.

Men når vi bruger vores liv på at vidne om mørket, så ser vi det ikke. Så kan vi ikke genkende lyset. Som teksten siger: ”Han var i verden og verden kendte ham ikke. ”

Nej, verden kendte ham ikke, for langt de fleste vidner hellere om mørket end om lyset. At vidne om lyset er nogle gange som at være med i en modstandsbevægelse. Og man skal holde fast, virkelig holde fast, hvis man skal blive på lysets hold. Og hvor meget men end prøver, så smutter det ind imellem for alle. Men også her må vi huske, at mørket ikke kan eller skal bekæmpes, det vokser det bare af. Mørket skal anspore os til at søge lyset.

Vi skal ikke bekæmpe mørket. Vi skal vælge lyset. For at vi kan kende Gud i verden og for at han kan kende os. Så vi kan være, som teksten siger: En af dem der har lov til at kalde sig Guds barn. En af dem, der kan sige:

"Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed". Amen